Skip to content
LÆSESTEDET I SKOVEN
Menu
  • Forside
  • Læse/stave-kurser
    • Læse/stave-kurser
    • Forløb
    • Mål, indhold og materialer
    • Prøver
    • Sommer-kursus
  • Læsestedet på Nettet
    • Intro til forældre
    • Lær bogstaver og lyde
      • Trin 1
      • Trin 2
      • Trin 3
      • Trin 4
      • Trin 5
      • Trin 6
      • Trin 7
      • Trin 8
      • Trin 9
      • Trin 10
  • Webshop
  • Blog
  • Litteraturkreds
    • Litteraturkreds i vinterhalvåret
    • Sommer-litteraturkreds
  • Info
    • Om Vibeke
    • Her finder du LÆSESTEDET I SKOVEN
    • Kontakt
    • Anmeldelser
    • Galleri
    • Handelsbetingelser
    • Persondatapolitik
    • Privatlivspolitik
Menu

Intro til forældre

Denne side er til dig! Her kan du kigge lidt rundt i onlinekurset “Lær Bogstaver og Lyde”, inden du tager dit barn med til Læsestedet på Nettet – et sted fyldt med sjov, hyggelig og legende læring!

Hvis jeg selv skulle deltage i et onlinekursus sammen med mine egne børn, ville jeg sikre mig, at jeg kunne stå inde for materialet. At der var en god struktur i opbygningen, at det var kvalitet, der kunne gøre en forskel, og ikke mindst at underviseren fremstod varm, anerkendende og med tydelige værdier, jeg selv kunne spejle mig i…

Så derfor har jeg skabt en grundig introduktion til dig, hvor du kan lære både mig, materialerne og kurset godt at kende. Jeg kan anbefale dig at se de fire videoer i den rækkefølge, de ligger i her på siden, men du er selvfølgelig også velkommen til at finde din egen vej rundt…

Intro 1

Først får du mulighed for at hilse på mig og høre lidt mere om min baggrund for at være privat læsevejleder. Der har også sneget sig en lille historie om en af mine tidligere elever ind, for Søren og hans mange tanker og bekymringer satte uforglemmelige spor i mig…

Du kan også læse mit første blogindlæg, hvis du gerne vil læse lidt mere om min baggrund.

Intro 2

Jeg har været lærer ret længe, og læsevejleder i cirka halvt så lang tid. Så jeg har efterhånden gjort mig mange tanker om børns læring. Disse tanker har jeg suppleret med faglitteratur, kurser, indsamling af iagttagelser og erfaringer, og det gør, at jeg godt tør udtale mig om på børns læring i den anden intro-video.

Du kan læse mit andet blogindlæg, der også handler om læring og succesoplevelser, hvis du, lige som jeg, slet ikke kan få nok, når det gælder den vigtige viden om, hvordan dit barn får lettest ved at lære noget nyt eller svært.

YouTube-videoer

Her finder du links til de to første videoer med introduktion til forældre:

Intro 3

I denne video får du en præsentation af mit første onlinekursus “Lær Bogstaver og Lyde”. Jeg skriver det første, for det har været den største fornøjelse at få ideer, skabe struktur og retning på stoffet, producere materialer, optage videoer og bygge det hele op her på siden… Så jeg er allerede i tænkeboks og får dagligt ideer til det næste kursus, hvor vi skal bruge alle bogstaverne og deres lyde til at læse og stave korte, lydrette ord med.

Men altså lige her i den tredje video, er det “Lær Bogstaver og Lyde”, jeg præsenterer, med kursuskort, de ti trin, for/efter-opgaver, lektioner og meget mere.

Intro 4

Her i denne vigtige video bliver det meget praktisk. Jeg fortæller om køb i webshoppen, pdf-filer, der skal printes, en- eller to-sidet print, kopikarton, laminering og meget mere. Det er en væsentlig video, som især vil inspirere dig til at holde styr på alle materialerne, så de kan bruges igen og igen.

YouTube-videoer

Her finder du links til de to sidste videoer med introduktion til forældre:

Du er meget velkommen til at smutte ind forbi min blog og læse nogle af mine indlæg om alt fra bogstaver og lyde til håndskrift, stavning og læsning….

Linket til min blog får du her:

Her finder du min blog

Rigtig god fornøjelse med de fire intro-videoer! Som du kan se, har jeg valgt en lys baggrund til børnenes videoer og en brun baggrund til alle videoer til de voksne. Jeg syntes, at farven mindede mig om en skøn kop kaffe med lidt mælk i eller måske chokolade, og det kan da godt være, at du lige skal forkæle dig selv med noget i den stil, mens du læner dig tilbage og forbereder dig på en masse herlige stunder sammen med dit barn…

Mange læseglade hilsner

Vibeke

Om Vibeke
Her finder du Læsestedet i skoven

Handelsbetingelser
Persondatapolitik
Privatlivspolitik

LÆSESTEDET I SKOVEN
v. Vibeke Stilling Pedersen
Mosskovvej 15, 9520 Skørping

Tlf. nr. 41 15 12 23
vibeke@laesestedetiskoven.dk
CVR-nr. 40 87 42 08

Kontakt
Læsestedet i skovenLæsestedet i skoven
Litteraturkreds for børn
Læsestedet på nettet

©2026 LÆSESTEDET I SKOVEN | Built using WordPress and Responsive Blogily theme by Superb